En cykel er almindeligvis et pedaldrevet køretøj, hvor en let ramme forbinder to eger-opspundne hjul. Der findes dog mange cykeltyper, som ikke holder sig inden for denne beskrivelse - f.eks. handicapcykler der drives af armkræfter, vandcykler uden hjul og ladcykler med tre hjul.
Den der bidrager til en cykels fremdrift kaldes for en cyklist. Selve ordet "cykel" er en forkortet udgave af bicykel, der i 1868 er hentet fra det engelske ord "bicycle", der betyder to-hjul. (Oprindeligt græsk: Cyklus = ring/kreds).
Det er omstridt, hvem der opfandt cyklen, men der er enighed om, at Karl von Drais' sparkecykel fra 1817, udgør et afgørende gennembrud. Denne grundmodel, hvor rytteren sad overskrævs, og sparkede sig frem ved at sætte fødderne på jorden, er siden blevet videreudviklet med bl.a. pedaler, kædetræk, luftringe, friløb og gear.
Siden ca. 1890 har cykeltrafikken haft enorm betydning for bevægelsesfriheden for den brede befolkning. Frem til slutningen af 1950'erne udgjorde cyklen sammen med den offentlige transport den vigtigste del af almindelige menneskers mulighed for at komme omkring. I dag er cyklen især vigtig i de største byer, og i København udgør cykeltrafikken f.eks. 30% af den samlede trafik i centrum
Historisk udvikling.
Cyklen, som vi kender den i dag, blev ikke opfundet af en person på en bestemt dag. Der var derimod tale om en udvikling, hvor pedaler, kædetræk, diamant-rammen, lufthjul og gear gradvist blev føjet til sparkecyklen, som var den første konstruktion, der tilnærmelsesvis lignede nutidens cykler.
Det er heller ikke helt sikkert, hvem der opfandt sparkecyklen. Der findes angiveligt tegninger af Leonardo da Vinci-eleven Giacomo Caprotti, som forestiller en cykel, men det er omstridt, hvorvidt der er tale om en forfalskning, ligesom det er omstridt, om konstruktionen reelt kunne fungere som en cykel. Andre kilder angiver franskmanden de Sivac som den første - i 1791 - til at opfinde en sparkecykel, men historien er omstridt.
Langt mere pålidelige er beretninger om tyskeren Karl von Drais, der i 1817 opfandt det, der blev døbt "draisinen" og senere "velocipiden". Her var tale om en to-hjulet sparkecykel, hvor rytteren sad overskrævs og sparkede sig frem ved at sætte benene på jorden. Denne cykeltype blev angiveligt produceret i flere tusinde eksemplarer.
Den første cykel med pedaler blev konstrueret af skotten Kirkpatrick MacMillan i 1839. Pedalerne trak via stænger baghjulet, og cyklen havde derfor ingen kæde. Denne type blev plagieret af mange, men slog ikke bredt igennem.
Omkring 1860 satte en franskmand pedaler direkte på forhjulet. For at gøre det muligt at køre hurtigere, blev forhjulet gjort større, og dermed blev den karakteristiske væltepeter-cykel udviklet. Denne cykeltype blev vidt udbredt.
Cyklen med kædetræk til baghjulet blev opfundet i 1879, men blev først udviklet i en populær udgave i 1885. Denne type var langt lettere at komme af og på end væltepeteren, og den blev derfor kendt som "safety-cyklen". Ved at benytte forskellige størrelser af tandhjul var det stadigt muligt at holde en høj hastighed. Det er grundkonstruktionen i denne cykeltype, der stort set svarer til nutidens cykler.
Selv om Danmark længe har været en nation med mange cyklister, er mængden af særlige danske cykelopfindelser releativt lav. De fire mest iøjenfaldende undtagelser er Dursley-Pedersen cyklen, Mollers autocykel, Longjohn ladcyklen og Leitra-kabinecyklen.
Cykeltyper.
Der findes en meget stor variation af cykeltyper. Nogle typer er tilpasset helt bestemte formål, mens andre er variationer over den samme grundcykel. For hverdagscyklernes vedkommende ses ofte, at en let variation i en cykeltype markedsføres under et andet navn.
En af de mest basale forskelle på en række cykeltyper er, at de findes som både herre- og damerammer. Damecyklen adskiller sig fra herremodellerne ved, at ikke at have en overstang eller ved at have en meget lav overstang. Det gør det nemmere at stige af og på cyklen, samt at køre med f.eks. nederdel/kjole. Ulempen er imidlertid, at det giver en mindre stiv ramme.
Hverdagscykler
Clubcyklen, sportscyklen eller citybiken er nogle af de utallige (navne)variationer over den samme hverdagscykel, som benyttes af langt de fleste danskere. I perioder har mange hverdagscykler "lånt" elementer fra racercyklen. I andre perioder har mountainbiken haft indflydelse. Hverdagscyklen har oftest 27" hjul, et ret lige - eller tilbagetrukket styr. Cyklen er tillige udstyret med hverdagsudstyr som bagagebærer, skærme og lås. Gear-variationerne dækker hele spektret med både 3, 5, 7 eller 8 indvendige gear eller 16-27 udvendige gear.
Skovcyklen er en enkelt konstrueret cykel med eet fast gear og meget lidt udstyr.
Bedstemor/bedstefarcyklen er en tung cykel med solidt stel, brede skærme og evt. frakkeskåner. Ofte sort stelfarve.
Hollændercyklen har et solidt stel, lukket kædekasse og ofte indvendigt gear.
Sportscykler
Racercyklen er optimeret til høj hastighed: Stellet og alt udstyr er lavet så let som muligt, dækkene er smalle for at mindske rullemodstanden og styret svunget ned, så rytteren sidder i en foroverbøjet stilling, der giver lav vindmodstand. Cyklen har tætliggende gear, så det er nemt at finde et optimalt tråd. Der er intet ekstra-udstyr (som skærme, etc.).
Banecyklen er en racercykel uden bremser og gear, beregnet til kørsel på bane.
Triathloncyklen er en variant af racercykel, bl.a. med bøjle til armene.
Mountainbike-cyklen (MTB) blev oprindeligt opfundet i USA, hvor den blev brugt til ekstrem-nedkørsel i bakket terræn. Cyklen blev populær i 1980'erne både som livsstilscykel og hos sportsfolk, der benyttede den til konkurrencer i uvejsomt terræn. Denne cykeltype er med sine brede dæk, solide stel, lave gear og gode affjedring også blevet populær hos nogle langturscyklister samt til en del hverdagsbrug.
BMX-cyklen er en cykel med et meget lille stel og relativt små hjul, der ofte benyttes til tricks eller til at køre løb på jord-baner med indbyggede hop, mm.
Motionscyklen er en stationær cykel beregnet til træning
Transportcykler
Ladcykler har været meget udbredt i tiden før bilen blev populær. Tidligere var cykler med et stort bredt lad og tre hjul populære. Den mest populære transportcykel nu om dage er beregnet til at medbringe børn på et mindre lad foran føreren.
Longjohn-cyklen er en transportcykel, der blev opfundet i 1929 af mekaniker Morten Rasmussen Mortensen. Produktionen af den lange cykel med ladet placeret mellem føreren og forhjulet, blev siden overtaget af cykelfabrikken SCO på Fyn.
Budcyklen var tidligere meget udbredt. Cyklen har et meget solidt stel, relativt små hjul, og et mindre lad som egner sig til f.eks. en større taske foran styret
Rickshaw / cykeltaxien er en trehjulet cykel med plads til typisk to passagerer i et sofa-arrangement bag føreren.
HPV-cykler / Liggecykler
HPV-cykler er en fællesbetegnelse for en lang række alternative cykeltyper. Oftest er der tale om liggecykler, hvor føreren har benene forrest, men begrebet HPV-cykler dækker reelt et langt bredere felt af cykeltyper, f.eks.:
Liggecyklen er en cykeltype, hvor cyklisten sidder mere tilbagelænet. Fordelen ved liggecykler er, at vindmodstanden er langt lavere end på normale cykler.
Kabinecyklen er som regel en liggecykel, der er forsynet med en kåbe for at beskytte mod vind og vejr og for at opnå endnu lavere vindmodstand.
Flyvende cykler eksisterer kun som nogle få prototyper rundt om i verden. Det lykkedes i 1977 at konstruere den første cykel (Gossamer Condor), der kunne flyve alene ved pedalkraft. I 1979 krydsede cykelflyet "Gossamer Albatross" Den Engelske Kanal.
Vandcykler er ofte tunge ponton-cykler, som udlejes ved søer og badestrande. De opnår sjældent en hastighed på mere end nogle få kilometer i timen. I HPV-kredse eksperimenteres der dog med propeldrevne ponton-cykler, som opnår langt højere hastigheder.
Børnecykler
Hovedparten af børnecyklerne er efterligninger af voksencykler, hvor stel og hjul blot er betydeligt mindre. Nogle få cykeltyper er dog særligt konstrueret til børn.
Trehjulet cykel er en lille cykel til børn, der endnu ikke kan balancere på en tohjulet cykle. Findes også med et lille lad.
Chopper-cyklen blev udelukkende produceret af Raleigh-fabrikkerne. Cyklen var udstyret med et meget højt styr, langt sæde og højt ryglæn. Cyklen var populær blandt blandt børn og unge i 1970'erne, men berygtet for risikoen for at tippe bagover.
Halvcyklen er en cykel, der kobles bag på en almindelig cykel. Typisk er der tale om en cykel i børnestørrelse uden forhjul, der kobles på en voksencykel. Halvcyklen har kun et hjul og kan ikke køre af sig selv.
Andre cykeltyper
Touring/tur-cyklen er konstrueret til at medtage bagage, og til at køre længere ture. Cyklen har derfor et stærkt stel, og er som regel udstyret med (lavpunkts-)bagagebærer foran og en kraftig bagagebærer bagtil samt holdere til vandflasker. Turcykler har meget lave gear, så kørsel i bjerge ikke er en hindring. De gængse turcykler havde relativt smalle dæk, men siden Mountainbiken kom frem, har den overtaget rollen som turcykel for mange cyklister.
Tandemcyklen findes historisk set i flere forskellige udgaver. De første tandemcykler havde store hjul som væltepeteren, men fordi der var tre eller fire hjul var stabiliteten langt bedre. Hovedparten af tandemcyklerne er idag konstrueret med to hjul, og med rytterne siddende efter hinanden. Der findes også cykler til tre eller fire personer, men her er der som regel tale om cykler lavet til showbrug.
Dursley-Pedersen-cyklen blev opfundet af danskeren Mikael Pedersen omkring 1897-1899, men produktionen kom til at foregå i den engelske by Dursley. Den komplicerede, men lette og elegante ramme var inspireret af brokonstruktioner og består af en serie trekanter. Cykeltypen fik en kraftig renæssance, da christianitten Jesper Sølling genoptog produktionen i slutningen af 1970'erne.
Moller autocyklen var udstyret med rat i stedet for styr, samt ikke mindst et sæde, der gav en meget tilbagelænet kørestil.
Foldecyklen findes i et utal af varianter, hvor stellet kan skilles eller foldes sammen, så cyklen fx. kan tages med som håndbagage i busser og tog. Særligt blandt sejlende er foldecykler populære.
Mini-cyklen er en cykel med meget små hjul og en lav indstigningshøjde. Den blev oprindeligt konstrueret som en foldecykel, men vandt udbredelse i en variant, der bedst egner sig til korte ture grundet den lave gearing og de tykke hjul.
Handicapcykel: Der findes en række varianter, som tager hensyn til forskellige handicaps. Nogle handicapcykler drives frem ved armkraft, andre har plads til en medhjælper der kan træde cyklen. Generelt er de fleste handicapcykler trehjulede og har en lav indstigningshøjde, som gør det nemmere for gangbesværede at komme på og af cyklen.
Ethjulede cykler kræver stor balanceevne og benyttes ofte i cirkus eller af gøglere til balance-numre. Artister benytter også en variant, som har styring på både for- og baghjul.
Elcyklen er en cykel, hvor føreren kan få assistance af en elmotor. Den danske udstyrsbekendtgørelse sætter meget præcise regler for, hvor stort krafttilskuddet må være på el-cykler.
Cykelteknik
Pedaler og kæder fandtes ikke på de første cykler. Her sad cyklisten overskrævs på cyklen, og sparkede cyklen frem. De første pedaldrevne cykler havde pedalerne monteret direkte på forhjulet. På Safety-cyklerne, der blev den dominerende cykeltype fra ca. 1890 var pedalerne flyttet til kranken og med det tilhørende kædetræk var trækkraften nu flyttet over på baghjulet. Der har igennem tiderne været eksperimenteret med både remtræk og kardantræk som alternativ til cykelkæden, men ingen af opfindelserne har fået en større udbredelse.
Det luftfyldte dæk blev (gen)opfundet af John Boyd Dunlop i 1888, og det gav cyklisterne en langt blødere kørsel.
Affjedring fandtes allerede på nogle af de tidlige Safety Cykler. I dag er det hovedsageligt mountainbikes, der leveres med støddæmpere på et eller begge hjul for at skåne cyklisten for vejens ujævnheder. Nogle cykler har støddæmpere indbygget i selve stellet eller i saddelpinden.
Gearet blev opfundet af franskmanden Paul de Vivie i 1905. De to grundlæggende geartyper er hhv. det indvendige navgear og det udvendige gear. Sidstnævnte er også kendt som derailleur-gearet, hvor kæden skifter mellem klinger i forskellige størrelser.
